Om Nordisk metalæring

Om Nordisk Metalæring og hvorfor vi er så bekymrede for børnenes mentale sundhed og trivsel

Hvorfor startede jeg Nordisk metalæring og hvad er formålet

Jeg vil tale med jer om Nordisk Metalæring og hvorfor vi er så bekymrede for børnenes mentale sundhed og trivsel. Ifølge sundhedsstyrelsen er antallet af børn med psykiske lidelser tredoblet siden 2006, og det er en tendens, der fortsætter med at stige, selv for børn i 0. klasse. Det er uacceptabelt, og det er derfor, Nordisk Metalæring er her for at hjælpe.


Vi fokuserer på at lære børn nogle helt afgørende meta læringskompetencer, som de har brug for, for at kunne trives i fremtiden. Metalæring er en særlig refleksionsevne, som forskere beskriver som den vigtigste af alle for at kunne trives i det 21. århundrede. Ved at give børnene livsstrategier og ressourcer, som de kan trække på resten af deres liv, vil vi hjælpe dem med at være fleksible og klar til at tackle enhver udfordring, der kommer deres vej.


Vi ved, at det er vigtigt at begynde tidligt for at undgå, at børn falder ind i negative tankemønstre, der hæmmer deres evne og lyst til læring. Derfor fokuserer vi på at give børnene disse ressourcestærke meta læringsstrategier fra en tidlig alder.


Vi tror på, at børn skal have det godt og føle sig trygge og værdsatte i deres egen personlighed. Vi ønsker at skabe en læringskultur, hvor børnene kan udvikle sig i en balanceret og positiv retning. Gennem vores arbejde ønsker vi at give børnene redskaber og muligheder for at skabe en sund og lykkelig fremtid for sig selv og for samfundet som helhed.


Jeg er inspireret af min datter og hendes venner og deres potentiale for fremtiden. Jeg tror på deres kreativitet, nysgerrighed og evne til at tænke innovativt og uden for boksen. Samtidig er jeg bekymret for det gap, der eksisterer mellem den dannelse, som er forbundet med skolens struktur, og den virkelighed, som venter dem som unge og voksne i fremtiden.


Jeg mener, at skoler og institutioner er nødt til at tilpasse sig den virkelighed, som vores børn vil møde i fremtiden, og sørge for, at de er rustet til at tackle de udfordringer, som de vil stå over for. Vi lever i en verden, der forandrer sig hurtigt, og det er vigtigt at have en uddannelse og en dannelse, der er fleksibel og kan tilpasses de nye udfordringer og krav, som vil komme i fremtiden.


Jeg vil opfordre til en debat om, hvordan vi bedst kan ruste vores børn til fremtiden, og jeg vil søge at finde løsninger og